Kursus: Certificering i at bruge karakterstyrker

Kursus: Certificering i at bruge karakterstyrker

Kursus: Certificering i at bruge karakterstyrker2024-10-22T14:25:33+00:00

Project Description

Sidste hold er

7. – 8. september + 13. oktober

i Aarhus fra kl. 9.00 – 16.30

SÆRPRIS
50% rabat ved tilmelding inden 7. august

Bliv certificeret i brugen af karakterstyrker

Kurset henvender sig særligt til dig, der er leder, projektleder, HR medarbejder, coach, konsulent eller vejleder. Certificeringskurset er især relevant, hvis du ønsker at arbejde endnu mere styrkebaseret i form af en stærkere anvendelse af karakterstyrker og tilhørende værktøjer til brug i teams, projektgrupper og 1-1 samtaler.

Du kender i forvejen til det at arbejde styrkebaseret og har stiftet bekendtskab med karakterstyrker og formentlig selv taget styrkeprofilen på VIA Character Strengths. Med denne certificering fra Gnist, får du en dybere forståelse for et styrkebaseret fokus og relevansen af at arbejde med karakterstyrker. Du får strategier og teknikker til at facilitere forløb for dine kollegaer og kunder og vejledning til, hvordan du hjælper dem med at bruge indsigten herfra i hverdagen.

På kurset sætter Mads Bab bl.a. fokus på:

  • Afprøvede og konkrete værktøjer og metoder, som gør det lettere for dig i dit styrkebaserede arbejde
  • At skabe forståelse for karakterstyrkers sammenhæng med motivation, handling og flow
  • Styrkeprofilen ift. andre profilværktøjer som DiSC, Insights, JTI og lignende

Når du går fra kurset, vil du:

  • Kunne fortolke VIA karakterstyrke profilen
  • Kunne kæde karakterstyrker sammen med konkrete udfordringer fra hverdagen bl.a. igennem forståelse for styrkernes indvirkning på handling, flow og problemløsning
  • Forstå sammenhængen mellem karakterstyrker og værdier
  • Kunne anvende karakterstyrker som forståelsesramme til selvindsigt for enkeltpersoner eller grupper, bl.a. ved hjælp af styrkekort (1 sæt styrkekort er inklusiv i prisen)
  • Kunne facilitere dybere refleksioner om karakterstyrker i grupper og 1-1 vha. HEX (1 sæt HEX er inklusiv i prisen)
  • Forbedre dine egne evner til at spotte styrker og få inspiration til at igangsætte styrkespotting i teams, bl.a. ved hjælp af spillet Styrkehistorier (1 sæt inklusiv i prisen)
  • Kunne hjælpe enkeltpersoner og teams med en aktionslærende tilgang til personlig og teammæssig udvikling
  • Have mulighed for 2 timers gratis sparring med Mads Bab

Du kan forvente et kursus:

  • Hvor fordelingen mellem praksis og teori er 70/30
  • Der er et intenst, dybdegående, men også sjovt forløb

Sidste hold er

7. – 8. september + 13. oktober

i Aarhus fra kl. 9.00 – 16.30

Vi må gøre det anderledes

Igennem de sidste mange år har tusindvis af mennesker taget karakterstyrkeprofilen på nettet eller brugt vores styrkekort til at finde deres topstyrker og derigennem tegne en profil af, hvem de er, når de er stærkest. De er tændt på processen, optaget af den selvindsigt det medfører og de muligheder, som det skaber for at forstå ens kolleger bedre eksempelvis. Der åbner sig en verden af muligheder.
Det er desværre en verden, der er vanskelig at fastholde fokus på i en hverdag præget af travlhed og kun lidt tid til dybere refleksioner. Konsekvensen er tydelig. Når vi kigger på individer, teams og organisationer, kan det godt være, at de starter flyvende i arbejdet med karakterstyrker, men indsatsen fordamper hurtigt.

Det gør ikke værktøjet irrelevant, bestemt ikke.
Det gør blot, at vi må revidere vores måde at anvende redskabet.

Og lige netop dét handler kurset om. Hvordan vi skaber sammenhæng mellem udfordringer og karakterstyrker, og går fra abstrakte handlingsplaner til foretagsomhed. Vi bruger bl.a. SKUB strategien til at sikre denne foretagsomhed og dermed skabe ændringer i hverdagen.

Tidligere kursister udtaler:

Jeg fik en masse inspiration i forhold til skub-strategierne. På kurset sad jeg i gruppe med en, der brugte dem rigtig meget, og det var inspirerende at høre, hvilke erfaringer hun havde.

Det var et rigtig spændende kursus, og jeg fik mange gode input. For år tilbage købte jeg styrkekortene, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle bruge dem, så det var rart at høre, hvordan andre brugte dem.

Du skal tage på dette kursus, hvis du som leder ønsker at forstå, hvad der driver og motiverer dine medarbejdere. Et fokus, der kan give både performance og holdbar trivsel, og hjælpe til fastholdelse af medarbejdere.

Sammenlignet med mange persontype test, så mener jeg, at arbejdet med karakterstyrker er stærkere. Det kan være en genvej til det bagvedliggende i forhold til, hvad der driver os og gir os energi.

Det at få så konkrete proces værtøjer gør det nemt og skaber sikkerhed i at arbejde med metoderne uanset om man har erfaring indenfor området eller ej.

Det at lære noget nyt er altid dejligt, men det virkelig at overgive sig til det, kan godt være en spændende og udfordrende rejse. Hvis jeg får de rigtig argumenter, så er jeg altid villig til at flytte mig, og det var Mads og holdet heldigvis i stand til. Tak for det 🙂

Tak for super inspirerende formidling, kursusindhold, lokaler og refleksioner..

Kurset har sat betydningsfulde aftryk, sået mange nye frø og nuanceret min forståelse af ord og begreber.

Tidligere kursisters brug af værktøjer:

Jeg har brugt styrkekortene som et alternativ til at arbejde med værdier, og også som et supplement, og synes at begge dele giver god mening, fordi der er en rød tråd mellem de værdier vi har og vores styrker.

Hvor jeg før oplevede processen kunne være svær for den enkelte og til tider ikke så konkret, som jeg ønskede, så oplever jeg at kortene og deres beskrivelser hjælper både mig og fokuspersonen til større klarhed. Og vi står med et konkret produkt efterfølgende, som vi kan arbejde videre med.

Jeg har afholdt et forløb for 35, hvor vi arbejdede med styrkehjulet og styrkekortene. Vi fik lavet 1 styrkehjul med deres “bedste hånd” og næste gang skal vi lave et hjul med 2 styrker de hver ønsker at udvikle. Flere af dem ville gerne lave en via-test og bruge styrkekortene på deres kontormøder for at drøfte dem i relation til deres interne samarbejde.

Jeg har brugt bådøvelsen på en kontordag for 35 mennesker, hvor de skulle arbejde med realisering af et mål. Så har jeg arbejdet med styrkehjulet, hvor de skulle finde ud af, hvordan de var sat sammen, og hvordan de bagefter ville gå hjem og arbejde med en styrke som et udviklingsområde.

Jeg har lagt de forskellige øvelser ind, som en del af de opfølgningsmuligheder, du har som leder som en del af din medarbejder-trivsel-undersøgelse, psykiske APV og lederevaluering, så der ligger de faktisk nu, så noget alle mine 4.000 kolleger kan tilgå.

Kurset består af følgende elementer:

Individuel forberedelse

Forberedelsen vil bl.a. bestå i at tage styrkeprofilen og arbejde med nogle refleksionsspørgsmål.

Derudover vil der være videoer og artikler, som skal ses eller læses inden kursusstart. Forventet tidsforbrug inden kursusstart er max 5 timer.

Udover ovenstående modtager du bogen “Gnisten i arbejdslivet” forud for kurset. Det er ikke obligatorisk, men opfordret læsning inden.

To hele kursusdage (ikke internat)

Fokus vil dog være på afprøvede og konkrete værktøjer og metoder, som gør det lettere for dig i dit arbejde og som med større sandsynlighed gør det lettere for dine kursister at åbne mærkbare resultater.
Alle metoder tager udgangspunkt i internationale og anerkendte teorier og forskning fra bl.a. positiv psykologi, aktionslæring og facilitering.
Af værktøjer og metoder vil der bl.a. blive arbejdet med:
    • Det periodiske system af motivation
    • Styrkekort
    • HEX kort
    • Teamflow
    • Styrkespotting
De 2 kursusdage vil slutte med, at du identificerer og planlægger, hvilke værktøjer du vil bruge frem mod næste kursusdag.

Individuel hjemmearbejde

Efter de 2 kursusdage vil du være klædt på til at gå hjem og afprøve dine nye værktøjer, og der vil være aftalt et vist aktivitetsniveau.

En hel kursusdag

På sidste kursusdag vil der blive arbejdet videre med metoder og værktøjer.

Derudover vil der blive aftalt plan for arbejdskravet til certificeringen, som består af et vist aktivitetsniveau samt en refleksionsopgave, som skal afleveres senest 6 måneder efter den sidste kursusdag.