“Pres, pres, pres. Arbejdslivet i Danmark minder mig om en bil, der kører 130 på motorvejen, men kun i fjerde gear. Overophedet og i for mange omdrejninger med alt for mange, der har det skidt og alt for få, som virkelig trives. Det koster menneskeligt og det koster på virksomhedernes bundlinjer.”
Sådan skriver Mads Bab i artikel på POV International, som du kan læse herunder.
Vi ser eksempelvis øget censur på arbejdspladser, som Sociolog Rasmus Willig fra RUC påpeger. At sige sin (kritiske) mening, hilses ikke længere velkommen i jagten på positive stemninger på arbejdspladsen.
Vi ser også mere ”livsfarlig ledelse”, i form af forkrampede motivationsformer som ledelsesrådgiver Christian Ørsted fremhæver i sin bestseller ”Livsfarlig ledelse”. Et utal af kurser i stresshåndtering, mental robusthed og personlig udvikling vidner om en øget individualisering af problemerne. Ens mistrivsel bliver i stigende grad et personligt anliggende, hvor løsningen antages af ligge i den enkelte og vedkommendes personlige ressourcer.
Se Ørsted tale om bogen her:
Men…
Der er håb forude
For heldigvis ser vi også arbejdspladser, der i stigende grad inddrager medarbejderne og tager deres synspunkt seriøst. Vi ser også flere livgivende ledere og bevægelser på ledelsesområdet, der indikerer et oprigtigt ønske om at skabe bæredygtige arbejdspladser og sidst men ikke mindst, ser vi arbejdspladser, der tydeligt anlægger et kollektivt blik på udvikling af trivsel og bæredygtige virksomhedskulturer.
Ebeltoft virksomheden Kvadrat er et godt eksempel på det – det kan man se i deres arbejde med virksomhedens udvikling og i 2015 blev selskabets direktør Anders Byriel kåret som årets ejerleder:
Men Kvadrat er ikke en enlig svale. Kigger man på de bedste danske arbejdspladser – se f.eks. Great Place to Work er forudsætningen for en topplacering ledelsesmæssige principper som troværdighed, respekt, stolthed og fællesskab.
Så ja – der er håb, men håbet bliver tit kvalt i jagten på at pege fingre og beskylde modparten for manglende ansvarstagen.
For trivsel er åbenlyst andet og mere end fraværet af stress og ubehag på jobbet. Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen er trivsel et udtryk for en hverdag, hvor man kan udvikle og udfolde sine evner, håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet.
Statens Institut for Folkesundhed påpeger i den sammenhæng på, at et fokus på behandling af mistrivsel og forebyggelse for eksempel i form af kurser om stresshåndtering er alt for snævert.
Begge dele handler om at reducere sygdom og mistrivsel eller risici herfor, men det er langt fra ensbetydende med, at indsatserne fremmer det, der har betydning for det gode arbejdsliv. Det arbejdsliv, hvor vi trives. Og derfor er det simpelthen på tide at opprioritere samtaler, der gør os klogere på de forhold, der fører til trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv. Naturligvis efterfulgt af handling. Ikke på bekostning af samtaler og handlinger vedrørende de forhold der stresser, udfordrer og gør os syge, men som et supplement.
Set med mine øjne trænger vi til et konstruktivt sceneskift på de danske arbejdspladser og i den retorik og det fokus, der er på arbejdslivet. Vi bør tale og handle mere, når det gælder de rammer og forhold, der fremmer bæredygtige arbejdsforhold.
Professor Patricia Shaw udlægger i et oplæg på en CBS konference i 2010 sit syn på ledelse. Hun siger lettere omskrevet at ”ledelse er at skabe forudsætningen, for samtaler, der ellers ikke ville have fundet sted.”
Spørgsmålet er naturligvis, hvilke samtaler der bør finde sted, hvis vi skal opbygge mere trivsel og ikke bare undgå mistrivsel?
Set med mine øjne trænger vi til et konstruktivt sceneskift på de danske arbejdspladser og i den retorik og det fokus, der er på arbejdslivet. Vi bør tale og handle mere, når det gælder de rammer og forhold, der fremmer bæredygtige arbejdsforhold. Dette bør ske samtidig med, at vi dagligt lærer at navigere modstandsdygtigt i den virkelighed, vi befinder os i. For at imødekomme eller udfordre de krav og vilkår arbejdslivet stiller i dag, må vi blive bedre til at identificere og udnytte de potentialer, som fællesskabet giver os.
Vi skal i ledergrupperne, i MED udvalg, arbejdsmiljøgrupper, blandt tillidsrepræsentanter og naturligvis medarbejder og medarbejder imellem tale om robusthed. Mindre om individuel robusthed og mere om robuste fællesskaber. Forskere, og nok også helt almindelige mennesker, som du og jeg, har jo længe vidst, at de rammer og forhold vi lever under har afgørende betydning for vores trivsel og de relationer vi indgår i, påvirker os meget mere end vi tror.
Ha’ det godt og gør det godt: En af Danmarks bedste arbejdspladser ligger i Herning
I Herning Kommunes Drift og Service, er der skarpt fokus på at sikre robuste fællesskaber. Her har man i strategien på lige fod med klassiske områder som digitalisering, kvalitet og andre styringsprincipper hele afsnit om arbejdsmiljø og inddragelsen af arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
Peter Dalsgaard, Leder af Herning Kommunes Drift og Service siger blandt andet.: ”Når vi taler om medarbejderinddragelse mener vi det seriøst. Derfor har vi i Drift og Service valgt at tillægge vores MED-udvalg langt større betydning. Vi har i vores strategi bestemt at MED-udvalget skal bruges til at trykprøve udvalgte beslutninger fra ledelsen. På den måde bliver vi som ledere klogere og selve beslutningen bedre, da vi får sikret at de rette forudsætninger for succes er til stede, når vi gør noget nyt.”
Det undrer derfor ikke mig, at Herning Kommunes Drift og Service nu er nomineret som en af Danmarks bedste arbejdspladser af 3F – vel at mærke efter indstilling af medarbejderne.
Når fællesskabet rummer kritik, sårbarhed, glæde og mening, bliver det for alvor stærkt.
I Vejle Kommune er robusthed også på dagsorden, men primært italesat som robuste fællesskaber. Projektet som retter sig mod arbejdspladser, arbejsmiljø- og tillidsrepræsentanter og ledere. Initiativet omfatter en serie af tilbud, som alle understøtter det robuste fællesskab. Vejle Kommunes mål er løbende at udvikle mere robuste fællesskaber. ”Fællesskaber, der kan overkomme mere, har større modstandskraft og evner at komme videre.” Som Karen Marie Fiirgaard, projektleder for initiativet vedr. robuste fællesskaber, skriver i denne artikel.
I Hovedorganisationen Lederne har man også sat styrkebaseret ledelse på dagsorden. Men ikke som en organiseret roseøvelse, og ikke bare fordi de, som de fleste, godt ved, at når mennesker gør det godt, får de det godt – og omvendt.
For Lederne handler styrkebaseret ledelse om at skabe en sund og effektiv organisation med en høj grad af trivsel, performance og fælles robusthed. I deres optik er en styrkebaseret organisation en organisation, hvor fællesskabet står stærkt. For netop når fællesskabet rummer kritik, sårbarhed, glæde og mening, bliver det for alvor stærkt.
Der er flere af disse historier, flere end vi tror. Lad os dele dem, ikke kun for at glædes over dem (selvom det også er rart) men for at lære af dem. Lærer vi af det, der virker, må vi jo alt andet lige blive klogere og få mere viden om, hvordan vi får mere af det.