I gang med styrkebaseret ledelse
120,00 kr.
I GNIST hjælper vi organisationer med at gøre det godt og have det godt, og ser bl.a. styrkebaseret ledelse som en metode til at skabe vækst, hvor organisationen performer OG medarbejderne trives.
Styrkebaseret ledelse har altid ligget os på sinde og selvom tilgangen ikke rummer svar på alle ledelsesudfordringer, giver metoderne nogle af de bedste muligheder for arbejde med motivation og engagement.
Styrkebaseret ledelse fokuserer på det, der gør dine medarbejdere stærke og engagerede. Denne bog nuancerer begrebet og indeholder praktiske værktøjer, der hjælper dig til at realisere din organisations og dine medarbejderes potentialer – uanset om du er leder i en privat eller offentlig organisation.
En af de største styrker ved styrkebaseret ledelse er, at man gerne må tale om svagheder, lav performance og give kritik. Styrkebaseret ledelse bidrager nemlig til at sikre den robusthed, der får medarbejderen til at opleve kritikken konstruktivt.
Lad os slå fast med det samme: Du skal ikke forkaste din nuværende tilgang til ledelse. De styrkebaserede værktøjer er et supplement i form af principper og metoder, der gør, at du som leder får mere engagerede og mere robuste medarbejdere, større produktivitet og større profitabilitet.










