Emotionel intelligens i teams
Foredraget om emotionel intelligens kalder jeg ofte “Følelser på fælles frekvens”. Det handler om det, der sker mellem mennesker, når vi skal lykkes sammen.
I ethvert team findes der mere end faglighed, roller og opgaver. Der findes stemninger, reaktioner, forventninger, usagte mønstre og små signaler, som hele tiden påvirker samarbejdet. Nogle gange skaber de energi, tillid og fremdrift. Andre gange skaber de misforståelser, forsigtighed, irritation eller afstand.
Emotionel intelligens i teams handler om at få bedre øje på det relationelle lag. Ikke for at gøre samarbejdet blødt eller privat, men for at gøre det mere præcist, modent og handlekraftigt.
Når et team kan tale klogere om det, der sker mellem dem, bliver uenighed lettere at bruge konstruktivt. Feedback bliver mindre farligt. Møder får mere energi. Og forskellighed bliver en styrke frem for en kilde til friktion.
I dette foredrag er der fokus på:
- Hvordan følelser, stemninger og usagte mønstre påvirker samarbejde, møder og beslutninger
- Hvordan teams kan bruge reaktioner som information i stedet for støj
- Hvordan psykologisk tryghed skabes gennem konkrete handlinger i hverdagen
Når I går fra foredraget vil I:
- Have et fælles sprog for det, der sker under overfladen i samarbejdet
- Kunne genkende mønstre, der enten styrker eller svækker teamets energi og handlekraft
- Have konkrete greb til bedre dialog, tydeligere feedback og klogere møder
I kan forvente et foredrag der:
- Tager afsæt i jeres hverdag og genkendelige teamsituationer
- Kombinerer faglig tyngde med nærvær, humor og konkrete eksempler
- Gør det relationelle arbejde praktisk, tydeligt og anvendeligt
Sådan har vi arbejdet med emnet

Forandringsledelse og dybere medarbejder forståelse hos Leica MCD
Forandringer lykkes kun når lederne forstår hvordan medarbejderne faktisk oplever dem. Det var udgangspunktet for Gnists arbejde med Leica MCD…




