Håb og handlekraft
Håb handler ikke om at tænke positivt, tale problemerne ned eller male fremtiden lysere, end den er.
Det handler om at styrke vores fælles evne til at se handlemuligheder, skabe retning og handle klogt, også når hverdagen er præget af pres, kompleksitet og usikkerhed.
For håb er ikke bare en følelse. Det er en kraft, der opstår, når mennesker i fællesskab kan forbinde det, de længes efter, med noget de faktisk kan gøre. Når fremtiden bliver tydelig nok til at orientere sig efter. Når handlemulighederne bliver konkrete nok til at tage fat på. Og når fællesskabet bliver stærkt nok til, at man tør bevæge sig.
I organisationer kan håbet let blive klemt. Af travlhed, forandringer, sparekrav, uklare prioriteringer eller en oplevelse af, at afstanden mellem ambitioner og virkelighed bliver for stor. Når håbet svækkes, bliver mennesker mere forsigtige, mere afventende og mindre tilbøjelige til at tage ansvar for det, der endnu ikke findes.
Men når håb styrkes, sker der noget andet. Mennesker begynder at se flere veje. Samtalerne bliver mere åbne. Modstand bliver lettere at forstå. Og handlekraften bliver ikke bare individuel, men fælles.
Foredraget tager afsæt i konkrete ledelsessituationer og giver deltagerne et praktisk sprog for, hvordan håb kan bruges som drivkraft i hverdagen, uden at miste jordforbindelsen.
I dette foredrag er fokus på:
- Hvad håb er, og hvorfor det i den grad er relevant at arbejde med i en tid præget af pres og forandring
- Hvordan vi sammen kan styrke fremtidstro, handlemuligheder og handlekraft
- Hvordan håb kan bruges konkret i samtaler, beslutninger, forandringer og samarbejde
Når I går fra foredraget vil I:
- Have et klarere blik for, hvordan håb påvirker handlekraft, mod, ansvar og følgeskab
- Kunne genkende de mønstre, der enten styrker eller svækker håb i organisationen
- Have konkrete greb til at omsætte håb til retning, dialog og handling i hverdagen
I kan forvente et foredrag der:
- Tager afsæt i jeres virkelighed, med genkendelige situationer fra hverdagen
- Kombinerer faglig tyngde med nærvær, humor og konkrete eksempler
- Gør håb praktisk, anvendeligt og relevant for ledelse under pres
Sådan har vi arbejdet med emnet

Forandringsledelse og dybere medarbejder forståelse hos Leica MCD
Forandringer lykkes kun når lederne forstår hvordan medarbejderne faktisk oplever dem. Det var udgangspunktet for Gnists arbejde med Leica MCD…




